Støtte til hele familien

Familiebehandling

Familiebehandling med familien i centrum

Indsatserne foregår primært i familiernes hjem, hvor udfordringerne opstår, og hvor løsningerne skal fungere. Gennem støtte og vejledning arbejder vores konsulenter målrettet med at styrke forældrenes kompetencer, udvikle forældre-barn-relationen og skabe stabile og forudsigelige rammer. Vi arbejder med mål, fastsat af rådgiver, herunder udarbejdes delmål ud fra SMART-metoden, sammen med familien. Delmålene kan defineres som opgaver der løses fra uge til uge således at der er tæt opfølgning.

Alle vores konsulenter har socialfaglige, pædagogiske, sundhedsfaglig eller terapeutiske baggrunde, og fælles for dem alle er, at de er uddannede familiebehandler. Familien tilknyttes en fast konsulent, som vi har matchet ud fra familiens behov og konsulentens erfaringer og særlige kompetencer.

Vores indsats omfatter

Barnets lov §30 & 32.1.5

Hos MENSK tilbyder vi familiebehandlingsforløb i to spor; §30 som tidlig forebyggende indsats, der skal understøtte børn, unge og familiers trivsel og §32 stk.1 nr. 5 som støttende indsats til familier med særlige behov.

Helhedsorienteret & koordineret indsats

Ved modtagelse af en henvisning foretages en grundig vurdering af opgavens krav, omfang og eventuelle behov for specialiseret kompetence. Hvis opgaven forudsætter en tværfaglig indsats, sammensætter vi et team med komplementære kompetencer, så opgaven løses helhedsorienteret.

Vi prioriterer gennemsigtighed som en central del af indsatsen, og vi tilstræber at skabe forståelige, tillidsfulde og trygge rammer for både børn, unge, familier, netværk og samarbejdspartnere. Ved opstart af et forløb orienteres familien om deres rettigheder, klagemuligheder, rammerne for samarbejdet samt formålet og indholdet af familiebehandlingen. Informationen gives både skriftligt og mundtligt og tilpasses familiens forudsætninger. Familien deltager i formulering af mål og delmål, og vi sikrer, at alle statusrapporter gennemgås af vores faglige leder, inden de sendes til kommunen.

Dialogen med familien og tilknyttede rådgiver er løbende, systematisk og tilpasses udviklingen i familiebehandlingen. Vi inddrager aktivt familiens netværk og samarbejder med skole, dagtilbud og øvrige fagpersoner for at sikre en sammenhængende indsats.

Parallelforløb

Ved komplekse problemstillinger kan indsatsen kombineres med støtte-/kontaktpersonforløb, så både barn og forældre understøttes, og barnets perspektiv sikres.

Vi tilbyder

Vores mål med familiebehandling

Målet med familiebehandlingen er at skabe bæredygtige forandringer i familien, hvor både barn og forældre oplever øget trivsel, tryghed og sammenhæng i hverdagen.

Vi arbejder med at styrke forældrenes kompetencer, så de i højere grad forstår og møde barnets behov med ro, tydelighed og omsorg, også i de situationer, der opleves svære.

Samtidig støtter vi familien i at udvikle nye handlemuligheder, der kan erstatte fastlåste mønstre og skabe hensigtsmæssige samspil. Vi understøtter familien i, at opbygge tillid, nærvær og en oplevelse af at lykkes sammen.

Vi har også fokus på at skabe bro til omgivelserne, herunder dagtilbud, skole og netværk så familien oplever bedre sammenhæng og støtte i hverdagen. Indsatsen skal ikke kun skabe forandring her og nu, men give familien redskaber og erfaringer, der kan bæres videre, så de i højere grad kan stå stærkt i eget liv, også efter forløbet er afsluttet.

“Da vores familie stod i den største krise, havde jeg svært ved at se, hvordan vi skulle komme videre.”

Tilbagemelding fra en forælder efter afsluttet forløb med Alternativ til anbringelse

Mit barn stod i en kompleks og sårbar situation, og gennem længere tid havde det været svært at skabe en tillidsfuld kontakt til fagpersoner.

Vi blev tilknyttet en konsulent fra Mensk, der hurtigt formåede at skabe en relation, hvor mit barn følte sig mødt, forstået og taget alvorligt. For første gang oplevede jeg, at samtalerne med en fagperson reelt gjorde en forskel og skabte mulighed for dialog og udvikling.

Samtidig blev jeg som forælder mødt med støtte, ro og konkrete redskaber til at håndtere de svære situationer i hverdagen.

Hjælpen har haft en uvurderlig betydning for vores familie. I en tid præget af kaos blev der skabt en vej videre, og det er jeg meget taknemmelig for.